Tilbake til Andøy

Aktuelt fra distriktet

Fra Forfjorden. Foto: Idar Nilssen.

 

Fra Hans Jørgensen sin dagbok 1898-99 - Adventfjorden

 

Tilbake til overvintring

Gjengitt med tillatelse fra Vågemot miniforlag sin nettside. Redigert og tilrettelagt av Idar Nilssen.

 

Hans Jørgensen og kona Else heime i Forfjorden på deres eldre dager. Foto utlånt fra barnebarnet Grethe Hansen. (Klikk for større bilde).

 

 

 

Overvintringen det er snakk om fant sted i Adventfjorden i 1898-99, der følgende deltok:

Hans Jørgensen, Forfjord.
Lars Nisja, Medby (skjørbuk).
Jette Nisja, Medby.
Ragna Nisja, Medby (3 år).
Martin Pedersen, Forfjord (verkefinger, dro tilbake med ”Augusta Viktoria” 13. juli 1899).
Emil Ediassen, Roksøy.
Anna Ediassen, Roksøy (syk på høstparten 1898).

Martin Pedersen og Jette Nisja var søsken. Ut over det var det ikke nært slektskap mellom deltagerne.

Det er tiden fra 13. august 1898 til 19. juli 1899 som gjengis her.

 

 

Advent Bay, 13. August 1898:

Efter at have sagt Farvel til «Lofoten» ælsksværdige Officerer, der havde vist os den største Imødekommenhed og Interesse, begav vi os op i Vesteraalskes Turisthytte, der for Vinteren skulde blive vort hjem. Idet Skibet langsomt gled udover saluterede vi fra hytten med 21 Skud, hvilket besvartes med Hundrede lignende fra «Lofotens» Passagerrifler. Derefter hilsedes med Flagene og til Slut lød der 3 Skud fra «Lofotens» Kanoner. Så var den borte. Vi gik til vort Arbeide, glade over at den tid endelig var kommen, til hvilken vi i et helt År havde strævet og arbeidet.

Turisthotellet på Hotellneset i Adventfjorden sett fra nordvest. Foto utlånt fra Vågemot miniforlag. (Klikk for større bilde).

 

Turisthotellet på Hotellneset i Adventfjorden, plantegning. Bygningen var rundt 5,7 meter bred og rundt 17,5 meter lang, rundt 100 m2 grunnflate. Fra Vågemot miniforlag. (Klikk for større bilde).

 

Den 14. August: Høifjeldene ligger i dag hvide af Sne.

Den 17. Aug: Emil Ediassens Kone, Anna, er pludselig bleven meget Syg.

Den 19. Aug: Har idag skudt to Rensdyr.

Den 20. Aug: Er begyndt at samle Ved til Brændsel.

Den 21. Aug: Anna Ediassen stærk Feber. Prinsen af Monaco er kommen ind på havnen på sin yacht «Prinsesse Alice», Vi har været ombord for at hente Lægen på land. Da han intet bestemt kan sige om udfaldet - spurgte vi, om Prinsen, hvis Lægen anså det nødvendigt, vilde tage Patienten med til Tromsø, hvilket Prinsen lovede. Han reiser idag til Sassen Bay.

Modell av "Princess Alice", båten til prinsen av Monaco. Prins Albert den første av Monaco omtales som den moderne oseanografiens far. Båten han benyttet var uvanlig godt utrustet til oseanografiske undersøkelser. Båten, “Princess Alice”, var 168 fot lang og 27 fot bred. Byggingen av den startet i 1891. Den samme prins Albert Grimaldi grunnla Oceanographic Institute i Monaco og Institute Oceanographiqe i Paris. (Klikk for større bilde).

Den 22. Aug: Inat Storm og Snekave. Den 24. Aug: Patienten i Bedring.

Den 25. Aug: Prinsen af Monaco er kommen tilbage for i tilfælde nødvendigt at medtage Patienten til Tromsø. Han har ladet sætte istand Lugar til hende, og en fransk Dame har tilbudt sin hjælp som Sygepleierske. Lægen er fransk og kan hverken tale norsk eller engelsk; men Prinsens Sekretær oversætter fra fransk til engelsk, og Lodsen om bord, Edvard Eriksen fra Tromsø, oversetter videre fra Engelsk til Norsk, så det er noget tungvindt at gjøre sig forståelig for hverandre, men vi må beundre de fremmedes store Tålmodighed. Til vor forbauselse kom Prinsen selv op sammen med Lægen for at se til den Syge. Lægen erklærede, at hun snart vilde være frisk igjen, og at hun godt kunde overvintre. Han havde med Medicin, Melk og andre let fordøielige Sager; Chocolade, Vin og noget Sylteflæsk, fik vi også. Jeg vilde ønske, at den overordentlige store Ælskværdighed og Velvilliged, Prinsen af Monaco og hans Ledsagere udviste mod os fattige Fangstfolk under vor Sorg, kunde blive gjort bekjendt hele Landet over gjennem alle dets Aviser; thi den var enestående. Ekstraturen, som han gjorde for vor Patiens Skyld, kostet ham over 3000 kroner.

Den 28. Aug: Storm i 3 dage, en del af Taget ødelagt.

Den 1. September: Galeasen, som bragte Kul til Prinsen, afreiser. Der er antagelig den sidste Leilighed, som går hjemover iår.

Siden vi kom hidop har vi benyttet de bedste Dage til at samle Kul og Ved. Vi har nu samlet omtrent 100 Hektoliter Kul. Kullene er for det meste hentet fra Coalbay. Vi har flere gange måtte trække Båden langs Landet elter en Line, da der er for meget Storm til at ro over.

Den 8. September: Seilede over Fjorden. Satte kursen i NV, mod Kap, for der at gå på Kobbejagt. Men da det blæste op til voldsom Storm med Snekave, vovede vi ikke at seile dit, og satte derfor Kursen om til NO, for at gå fri den store Undervandsbanke, som ligger ude i "Nordfjorden". Det lettede ud på Eftermiddagen, så vi kunde se Land og fortsatte ind gjennem Fjorden.

Den 14. September: Kommen Hjem fra "Nordfjorden". Fangsten er 3 kobber og 2 rensdyr. Da vi på Hjemveien mede forbi det store Isfjeld, som ligger på "Nordfjords" vestre Side, ramler et af dets majestætiske Tårn ned. Sjøen blev sat i sådan Bevægelse, at vi frygtede for at blive levende begravet. Det var en tæt sammenpakket Ismasse på omtrent 500 meters Bredde. Heldigvis kom vi uskadet derfra.

Den 22. September: Anna Ediassen er nu frisk igjen. Har i dag været ude på Kobbejagt og skudt 9 Stykker.

23. September: Skudt 2 kobber. Grågåsen har i den sidste Uge samlet sig i store Flokke og i Pile- og Buetog sætter de Kursen sydover.

Den 27. September: Reiser til Sassen Bay for at drive Renjagt.

29. September: Har været i Rendalen. Skudt to ren. Dårlige Jagtudsigter.

Den 30. September: Gjennemstreifet Dalen på Nordsiden af Elven. Seet nogle få Dyr.

Den 1. Oktober: Gjennemstreifet Dalen på Sydsiden af Elven. Jagtudsigterne ikke bedre her. Da vi sent om Aftenen kom ned. var Elven opdæmmet af de Isskrap, som stadig kommer nedover fra Dalen. Der var allerede så frosset, at det bar os Stykkevis. Da vi ingen Båd havde, var vor eneste Udvej at kaste os udi og svømme over. Vi satte fuld Fart på og nåede inden en halv time Teltet - uden at have følt altfor meget til Kulden.

Den 2. Oktober: Hjemkommen fra Sassen Bay. Vor fangst, der var i det hele 18 Rensdyril og I Kobbe.

Vi kommer snart til at lide af Vandmangel. Alle Elve er udtørrede og her er snebart overalt, så vi må bære Is med fra Fjeldet for at få Vand til drikke og Kogning.

Den 14. Oktober: Idag har vi kapret nogle Isblokke, som Nordenvinden sendte hidind. Vi har halet dem på Land og hugget dem i stykker, så vi nu en Stund har god Forsyning på Is til Smelting.

Den 17. Oktober: Afreiser til Sassen Bay for at fortsætte Renjagten.

Den 18. Oktober: Nordostlig Bris. Delvis overskyet, -10 Grader C. Stor Sjøgang.

Den 24. Oktober: Sydostlig Bris. Klart, -16 grader C. Barometeret viser 75.5 cm Kvikksølv.

Den 29. Oktober: Kommen tilbage til Sassen Bay. Fangsten er 12 Rensdyr. Det er almindelig bekjendt, at reven er best at få fat på om Høsten. Omkring Midten af September pleier den i flokkevis at søge ned mod Sjøen. Plejer den ellers at gjøre det - så har den vist gjort en Undtagelse i år; - thi endskjønt vi nu er i slutten af Oktober - må vi for at få fat på den, gå lige langt op som i August. Årsagen til dette er sandsynligvis den, at den i Løbet af Sommeren, - helt siden Jagten begyndte først i juni, er tileven så såret og skræmt - at den søger langt indover Landet og ikke så snart igjen vover sig ned mod Kysterne på disse Kanter.

Vi har bestemt os til foreløbig ikke gjøre flere Langturer; thi når der er overskyet og dunkelt veir, er det kun skudinst (skydelys?) fra Klokken 10 til 2.

Vi vil heller lure på Kobben, når Veiret er godt; thi på Sjøen er det længere Tid skudinst end på Land.

Den 1. November: Der bliver nu mørkere og mørkere. Den ene Dag går som den anden. I hytten er det lunt og godt. For der meste har vi overskyet himmel, men engang imellem kan der kommer lidt nedbør. Temperaturen holder sig på 8 - 10 Grader C.

Den 17. November: Megen Sjøgang. Antagelig Storm ude i havet. Sjøen går så høi, at den har båret opover et langt Stykke Vej noget Material, som har ligget i Ro på samme Plads i over to År.

Den 26. November: Roede i dag ud på "Bayen" for at lure på Kobber; skjød en, men turde ikke blive for længe, da Isen kom drivende i store masser og pakkede sig sammen rundt os.

Den 30. November: Vi har endnu Dag fra Klokken 9 Formiddag til 3 Eftermiddag, og kan se at skyde på kort hold fra Klokken 11 til 1 i klart Veir.

Den 1. December: Nordlysene lyser stærkt og erstatter os meget af det tabte Dagslys. Vi er meget spændt på, om Dagen helt vil forlade os. Den tager nemlig meget langsomt af.

Den 6. December: Vi var nærved at miste en mand i dag. Han gik indover langs landet. Han ramlede nedover en lodret Snebræ, og vilde være gået lige i Sjøen, hvis der ikke heldigvis lige under ham, der han faldt, havde ligget et lidet Isflag - stort nok til at bære ham. At få hjæp fra os - eller at svømme om vilde været umuligt - i sådan Kulde. Med sin Tollekniv skar han Trappetrin i Snebræen og arbeidede sig på denne Måde opover.

Den 15. December: Vi har nu havt Storm fra Sydost i 14 Dage, og håber den snarest vil give sig, - da vi er uvante til så langvarig Storm her.

Den 16. December: Skudt en Kobbe.

Den 18. December: vi roede i dag to mand over Fjorden. Da vi kom over, blæste der op til slig Storm, så det var vanskeligt at holde Båden oppe. Sjøen, som brækkedes ind, blev til Is, og vi nåede Land mer lig to Isklumper end to levende Væsener.

Den 19. December: Vi kan ikke sige, at vi er aldeles fri for Dag; thi den viser sig omtrent en Time. Dog er Lyset uhyre svagt.

Den 24. December: Idag har Kuinderne det travlt med at stelle til Jul; her vaskes og ordnes - smøres Lefse og bages Kager, for om vi end er langt borte fra Fædrehjemmet, vil vi dog feire Julen på samme Vis, som vi hjemmefra er vant til. Julekagen og Lefserne er allerede på Bordet og alt er gjort festlig istand, - Kaffemelken mangler heller ikke - takket være Prinsen af Monaco. Men Juletræet med alle sine funklende Lys bliver nok borte. Vilde bare Snehavet lette og Himlen klarne op - så vilde vi få fald Erstatning for Julelysene - i den vakre stjerneklare Himmel og i de viftende, flagrende Nordlys, der her virker meget mer intenst end hjemme i Norge.

Den 25. December: Juledagsmorgen er oprunden. Kl. 7 1/2 vækkedes vi med Kaffe. Anna og Jette er nok de første Kuinder der har stellet til Julehøitid på Spitsbergen. Fra Violinen lød "Os er i dag en Frelser født!" Vi var snart ude af Køierne og ønskede hverandre en glædelig Fest.

Både 1ste Juledag og de andre Helligdage tilbragte vi hyggeligt sammen under Andagt - Sang og Musik. Violinerne og Guitaren har ydet os megen Glæde.

Den 31. December: Vi er nu på Spranget fra det gamle til det nye År. Jeg vil her få Lov til at gjøre et Par Bemærkninger. Hvad vi i den Tid, vi har tilbragt på Spitsbergen, har erfaret med Hensyn til Vejrforholdene, er ganske andet, end hvad vi havde tænkt os, og man havde spået os hjemme.

Her er ingen hyppige Storme - Vinden kommer langsomt og tiltager jevnt til Storm. Her er ingen pludselige Forandringer som hjemme i Norge - fra Syd, Vest og Nord. Isen har flere Gange ligget over hele "Bayen" og udover Fjorden, men såsnart som der blev lidt Vind, seilede den udover, så der blev åben Sjø, og vi kunde komme over med Båd. Sidste Gang vi var over, var den 20 dennes - siden har Isen ligget.

Nedbøren er også ganske anderledes end i Norge. Om det synes at være nokså tykt Snekave hele Dagen, så bliver der dog ingen større Sne. Her har enda ikke faldt høiere end en Fot Sne ad Gangen, og vi kan kun bruge Ski der, hvor det er ganske slet. Man taler såmeget om en lang Tid foruden Dag. Dette forholder sig heller ikke så. Vi kan da sige at have bemærket Dag hele Tiden; med fra medio December er Lyset ikke stærkere end et svagt Måneskin.

Siden vi kom hjem fra Sassenbay, har vi anvendt Tiden til i Godveir at gå på Kobbejagt og i Styggeveir at sætte istand og ordne diverse til vort Vinterhus. Vi har holdt os i det Frie såmeget som muligt, foretaget Marscher på 3 til 8 Timer daglig for på den Måde at gjøre os skikket til at modtage en kold, hård Vinter.

Fangsten for Høsten er 38 Rensdyr og ca. 50 Kobber. Vi indser, at vi er på en uheldig Fangstplads.

Den 15. Januar 1898: Idag havde vi så meget Lys, som vi kunde se at læse i en Avis. Isen over "Bayen" er nå så stærk, at vi kan gå over den.

Den 18. Januar: Har i dag for første Gang 30 graders Kulde. Jeg tog en Udmarsch til Bjørnedalen, som ligger omtrent 8 Kilometer fra Advent Bay for at prøve, hvorvidt jeg kunde klare Kulden. Luften ren og klar. Isen ligger nu over hele Fjorden, så langt Øiet kan se. Isen er 3 Tommer tyk.

Den 27. Januar: Barometeret faldt i går aftes ned til 72.5 cm Kvikksølv. Ved Midnat fik vi en orkanagtig Storm, der varede til kl. 5. Da det blev såvidt lyst, gik vi ud for at se på Isskruningerne. Isen var opbrækket langs hele landet - og en del af Skruningerne var op til 3 Meter høie. Kun inderst på "Bayen" ligger nu lidt is tilbage. Den har ligget siden før Jul og er omtrent 18 Tommer tyk. Den opbrækkede Is var 8 a 9 Tommer.

Den 31. Januar: Veiret har i hele Januar været nogenlunde godt når undtages de to store Storme - den 13. - 14. og den 26.

Vi har også nu såmeget som muligt holdt os ude i det Fri. Når det er stille, greier vi os godt ude i Kulden - men det har til sine Tider, når det har været så meget Vind, været så koldt, så vi har måttet holde os inde.

Vi har alle været friske, og den lille 3-årige befinder sig vel. Det er nå så lyst, at vi kan se at skyde fra kl. 10 til 2, men her findes intet Vildt for Tiden - hverken Ren, Kobbe eller Bjørn. Dog lever vi i Håb om, at bedre Tider snart vil komme.

Jeg har glemt at fortelle om Renkalven vi fargede sidste Sommer. Den er ude på egen Hånd om Dagen; men hver eneste Aften kommer den ned til Husene, den får gjeme et Stykke Brød. Om Morgenen går den så bort igjen, men ikke før den har fået sin vante Morgesbid.

Den 1. februar: Sydlig Bris. Næsten klart, -27 Grader.

Den 3. Februar: Idag har vi stille med 37 Graders Kulde.

Vi har også havt Storfremmede på Besøg. Da Lars, som vilde gå sig en Tur ned til Sjøen, var kommen omtrent 200 Meter fra Turisthytter, fik han se 100 Meter fra samme en Bjørn, der satte Kursen lige mod ham. Han havde intet Gevær med sig og tog derfor til at springe det forteste han kunde tilbage til Hytten. Bjørnen satte efter ham. Lars havde Forspranget og fik såvidt komme sig ind og smelde Døren i, før Bjørnen var ved Siden af. Da han havde pustet ud såmeget, at han var istand til at fortelle Begivenheden, fik vi frem vore Geværer og satte ud gifter Bjørnen. Vi så den i ca. 75 Meters Afstand fra Hytten. Vi vilde skyde begge på engang. Mit Gevær klikkede, men Lars gav den en Ladning gjenrem Hjertet, så den tumlede til Jorden. Da det var stærk Frost, måtte vi transportere den med det samme ind til Køkkenet. Kl. 9 formiddag lå Gubben og strakte sig på Kjøkkengulvet - det var en stor, vakker Bjørn. Bjørnen var meget fed; der blev omtrent 1/2 Tønde Kjød af den. I dens Mave fandtes kun 5 Græsstrå, som den har taget på Landet.

Den 5. Februar: Vi har nu stille, klart Veir om Dagene. Isen er lagt sig på nyt, 5 Tommer tyk. Temperaturen holder sig på - 30 til -35 Grader Celsius. Har idag for første Gang seet Bjørnespor - og det ser ud, som der været flere i Følge. Vi har streifet rundt om, så langt som Dagslyset har tilladt os det, men alt vi har opdaget er, at alle Spor fører ind til Sidedalerne, så vi tror, den nu tager sig en Landtur elter en lang Sjøtur.

Den 10. Februar: Syd sydvest Storm. Overskyet, Temperatur -17 Grader Celsius, Vinden tiltaget siden Midnat. Det sner tæt.

Den 11. Februar. For første Gang iår seet Fugl - nemlig 6 Havheste.

Den 13. Februar: Har idag seet flere Kobber på isen. Hvorledes Kobben kan få Hul på en Is, der er 8 - 9 Tommer tyk, er for os en Gåde. At det ikke forholder sig, som man i Almindelighed tror, nemlig at Kobben borer sig Hul, idet Isen holder på at lægge sig, har vi idag fået Vished for. Thi den har idag boret flere Huller i Isen, på Steder vi brugte at gå over. En stor Kobbe satte Hul på Isen idag i Middagstiden - lige i Nærheden af os; der lå en Del løs i Is rundt Hullet. Hullet var rundt, som om det var boret tværs igjennem.

Den 14. Februar: Gik i dag udover Isen, næsten til Coalbay, hvor vi traf en Bjørn. Vi gjorde flere Forsøg på at komme den på Skudhold, men forgjæves; den var meget vàr.

Den 15. Februar: Seet Solen skinne på de høieste Fjeldtoppe.

Den 16. Februar: Gik idag igjen i næsten til Coalbay. Så ligesom sidst en Bjørn. Den lå og gjorde sig til gode med en Kobbe. Bjørnen blev os straks vàr - og satte afsted i fuld Fart. Vi forfulgte den og skjød; - den blev såret, men uden dødelig Virkning. Vi måtte tilslut opgive den, da det har altfor langt indover Landet. Kobben havde den trukket med sig omtrent en 500 Meter, inden den var begyndt af spise af den.

Den 18. Februar: Var i Coalbay. Så igjen Bjørnespor, - forfulgte den så langt vi kunde. Men da Dagene er så korte, måtte vi snart opgive det.

Den 20. Februar: Idag kun 6 Graders Kulde.

Den 26. Februar: Atter -37 Grader Celsius. Vi har streifet om i flere Dage - så langt Dagen har tilladt os at gå, men ikke seet Spor efter noget Liv. Så her er som en Isørken.

Den 28. Februar: Vi har i Februar gjennemgående havt godt Veir, når undtages dagene 10., 11. og 23. Vi har Dag og Lys nok, men kulden er så stor, at vi aldrig tør gå længere end vi at komme tilbage til Natten falder på. Forøvrigt er her intet at gå på Jagt elter, da Kobhen, som vi så for nogle Dage siden, er draget videre til "Klosbilenbay" (Klaas Billen Bay)og "Tempelbay". Luften er så let, at Kuinderne kan høre os gå på Ski over en halv Times Vei borte fra Hytten.

Den 3. Marts: Har idag seet Solen fra Turisthytten.

Den 4. Marts: Vi har nu så megen Kulde at Termometeret ikke strækker til. Det viser -40 Grader; men vi antager, at det er omkring -55 Grader Celsius.

Den 5. Marts: Kulden er endnu større idag. Vi kan ikke gå 100 Meter fra Husene uden bedækket Ansigt. Det er godt, det er stille. Hvis det var Vind, vilde vi verken kunne komme elter Ved eller Kul. Vi antager det er mindst 60 Graders Kulde. Hvis vi med bare Fingre berører noget, som er ude, far vi straks heide Blærer. Renkalven lader ikke til at være det mindste genen af Kulden, der er ingen Forskjel at mærke på den.

Den 11. Marts: Har i dag forholdsvis mildt veir igjen, kun 34 Kuldegrader. Vi vovede os derfor op i Rendalen - på Renjagt, da vi længe har veiret fri for ferskt kjød. Høstforsyningen er sammenfrosset i Tønden og ser ud som en Cementklump. Også stærk Saltlage fryser. Fangsten var 2 voksne ren og 3 Kalve.

Den 12. Marts: Også idag fik vi 6 Dyr, hvilket var godt, da vi intet andet har at koge. Provianten der var beregnet på 6 Mand, vil blive knap nok, siden vi er 7.

Den 14. Marts: Reiste to Mand over til Cap Thorsen for muligens at træffe på vildt.

Den 21. Marts: Kommer tilbage fra Cap Thorsen. Ingen fangst.

Den 31. Marts: Der er lidet af interessante Ting at bemærke. I Mørketiden håbede vi på et rigt Fangstudbytte, når Lyset kom. Nu har vi Lys nok, men Vildtet udebliver. Fuglene begynder så småt at samles ved Fuglebjergene, Teisten i Særdeleshed. Havheste er her Masser af, men andre Sjøfugle har vi enda ikke seet.

Vi er alle friske og føler intet videre til Kulden, når denne ikke overstiger -30 grader.

Den 4. April: Stille, klart Veir. Termometret viser -15 Grader C. Lars må idag holde Sengen. Han er dårlig i Benene. Har sandsynligvis overanstrængt sig.

Den 8. April: Gik til Cap Thorsen. Intet Vildt. Heller ikke Bjørnespor.

Den 12. April: Idag kom endelig en 1 Bjørn indover "Bayen". Den fik se Renkalven ved Iskanten og vilde fange den. Det var interessant at iagttage Kampen mellem disse. Renen sprang opover mod Hytten, - Bjørnen fulgte efter. Renen sprang hurtigere end Bjørnen, og fik Tid en gang imellem at vende sig om og betragte denne. Dog når Bjørnen var lige ved, satte den afsted i fuld fart. Kommen 30 Meters Afstand fra Hytten, sendte vi Bjørnen en Kugle, den faldt til Jorden, reiste sig igjen, men tumlede om for en ny Kugle.

Den 13. April: Idag fik vi uventet Besøg. To af vore Naboer 12 i Bellsound, Lars Moe fra Tromsø og Martin Davidsen fra Hemnes i Ranen, kom gående. Vi havde ofte tenkt og talt om at besøge dem, men det var ikke kommen til Udførelse. Desuden det lettere for vore Naboer at foretage Turen, da de havde en Hytte inderst i Bugten, hvor de kunde overnatte. Fra Hytten og til os havde de så 12 Timers Marsch. Grunden for Besøget var foruden den at de vilde hilse på os - så også den, at de manglede Tobak. Heldigvis havde vi såmeget, at vi kunde overlade dem noget. De levede lige godt i Bellsound som hos os i Advent Bay, men der havde været Vind og Storm næsten hele Vinteren og åben sjø. De havde skudt 9 Bjøme.

Den 20. April: Temperaturen -20 Grader C. Gik ud for undersøge, hvorvidt der var fast Is over hele Fjorden. Spændte for Hunden, der drog Kikkert, Ransel og Gevær. Mændene fra Bellsound fulgte med til Coalbay, hvor de gik op, medens jeg fortsatte til Green Harbour, hvor jeg fandt åben Sjø. Isens Tykkelse var 8 Tommer. Jeg bandt Termometret på min Stav og holdt det en Meter nedenfor Iskanten, - det viste 0 Grader C. Klokken Il om Aftenen var jeg tilbage i Advent Bay og havde tilbagelagt 9'/z Mil.

Den 22. April: Lars er i Bedring, men må endnu holde Sengen.

Den 26. April: Siden vi fik Midnatssolen, har Kulden været mindre om Nætterne; thi før var den omtrent dobbelt så stor om Natten som om Dagen.

Den 30. April: Har inat mistet vor tamme Renkalv, der var bieven en kjær Husven. Grunden til dens Død tror vi at den har forspist sig på noget sigtet Rug.

Sneforholdene her synes at være ganske det modsatte af, hvad de er hjemme. Her ligger det mest Sne ved Kysten, medens Steder som Sassenbay, der ligger inderst i Isefjorden, er ganske snebare. Fra Midten af April er Fuglene begyndt at komme i Flokkevis. Måger, Alker, Krykker og Snespurve, så Fuglebjergene frembryder et livligt Skue.

Luften er endnu vinterlig, endskjønt Solen skinner både Nat og Dag.

Vi har gjort den iagttagelse, at Kobben her oppe føder sine Unger i April; i Vesterålen er det først ved Sankthanstider.

Den før omtalte syge Mand er fremdeles dårlig, og jeg frygter, at det er en Gren af Skjørbug.

Den 1. Mai: Temperaturen holder sig nu på - 10 til -7 Grader C. Den friske Bris, vi havde igår, har havt en forbausende Virkning på Isen. Vi har nå åben Sjø helt til Nordfjord. Idag havde jeg en Kamp med en Kobbe, der varede i 20 Minutter. Det høres næsten utroligt, at en Kobbe med sin plumpe Krop, sine 9 Tommer lange Fødder og 6 Tommer lange Hænder skal nu greie sig sålænge i Kamp med en voksen Mand, og tillige på denne dog korte Tid, skal kunne være istand til at trætte en Mand så ud, at han næsten giver tabt. Men det hændte mig i dag. Jeg havde Kobben på Skudhold, skjød, Kobben faldt om som død. Jeg sprang til og trak den omtrent 10 Meter fra Hullet. Den lå fremdeles som død. Jeg gik efter Kjælken og Geværet, går tilbage til Kobben, der pludselig vender sig, ser på mig og sætter afsted i fuld Fart til Hullet. Jeg slap Kjælken og sprang af al Kraft for at komme først til Hullet, hvorover Kobben rasende kastede sig op til mit Bryst, sønderrev min Trøie og bed sig fast. Jeg puffede den væk med Hænder og Fødder, men den kom stadig op igjen. Først efter en Kamp på tyve Minutter gav den sig over.

Den 9. Mai: Temperaturen stiger daglig, står nu på fra -6 til -4 Grader C. Isen seiler friskt væk ud af Fjorden. Nu har vi også seet Isryper (Ismågen).

Vor Patient er ikke bedre snarere det modsatte.

Den 19. Mai: Temperaturen 0 Grad. Vi har nu fået Grågåsen tilbage. Kobberne er meget våre og vanskelige at få fat på.

Den 24. Mai: Rapgåsen er også kommen. Inde i Bugten ligger Isen fremdeles. Is og Snekanterne er omtrent 3 Meter hele rundt hele Fjorden.

Den 29. Mai: Idag 7 Storkobber og en Bjørn. Bjørnen viste Tænder og slog efter Kuglen med den høire Lab.

Den 31. Mai: Først nu kan vi sige, at Vinteren er forbi. Endskjønt vi, i den siste Uge, når Solen stod på det høieste, havde nogle Varmegrader, fik vi dog flere Kuldegrader, såsnart det led ud på Aftenen. Siden vi fik åben Sjø har her sjelden været stille, for det meste frisk Vind. Det lille Snelag vi har havt i hele Vinter, ligger fremdeles, og dersom ingen pludselig Forandring foregår, kommer nok turisterne til at gå i Snesørpe heroppe iår. Om Sneen svinder bort på den slette Mark, så bliver her alligevel meget igjen omkring Husene. Thi ved detmindste Vind fyger den sammens og samles heromkring.

Vi har kjørt bort Læs (lass) i hundredevis, og her er enda meget igjen.

Hvad fangsten angår, har vi i Sandhed fået erfare, hvad erfarne Folk spåede os, nemlig at her var dårlig Fangstplads. Vi har til denne Tid fået 15 Fad Spek og som tidligere nævnt 3 Bjørne. Isforholdene har ikke været så gode, at vi har vovet os på Langturer. Vi har også drevet lidt på Rævejagt, men da vi for det første ikke var videre rustet til den Sport og Stedet her for det andet ikke var heldigt - blev Resultatet slet. Rævene holder sig i Nærheden af Fuglebjergene, og de ligger alle temmelig langt herfra.

Lars er fremdeles dårlig, og det værste er, at vi længe har været fri for Grøntsager.

Den 3. Juni: Reiste inat over Fjorden ud imod Alkhornet. Det blæste op en Storm, hvorfor vi hurtig måtte seile tilbage, da der ingen Steder var at bjerge Båden ind. Isen ligger nemlig 1/2 Mil bred langs hele Landet. Temperaturen holder sig fra 2 til 6 Varmegrader.

Den 9. Juni: Vi har til denne Tid måttet smelte Sne og Is, men har for første Gang kunnet hente Vand fra Brønden. Martin, som iforgårs skar sig på en Kniv, har nu fået Værk i Såret.

Den 16. Juni: Isen er brækket op til midt for Hytten, men endnu ikke rode på Havnen. Siden den 10. har vi havt Varmegrader om Nætterne, så det lille Snelag er ganske smeltet. Elvene blir folde af Vand, og Sjøen ser ud næsten som om Sommeren, ganske hvid. Blomstrene er begyndt at vise sig, de kommer frem så snart Marken bliver bar. Her foregår en ligeså hurtig Forvandling som i Vesterålen.

Martins Værkefinger bliver værre for hver Dag; vi har iagttaget alle Forsigtighedsregler. Lars er også værre.

Den 20 Juni: En Skøite fra Vardø er kommen ind hertil.

Den 21. Juni: Idag ankom den italienske Kronprins. Han havde været bestemt at gå til Bellsund, men da han fik høre af de Norske, som var med fra Tromsø, at de var bange for at vi, der havde Kvinder og Barn med muligens trængte Hjælp, bestemte han sig for at direkte hid.

Prinsen, Prinsessen, Kapteinen med flere kom straks på Land og op til os. Kronprinsessen undersøgte selv Sygdommene, sendte Bud ombord efter diverse Sager, hun behøvede.

Hun behandlede selv Martins Værkefinger, holdt på i over to Timer, badede Hånden, fik udpresset endel af Værken og forbandt den. Lars fik Medicin. Hun gav Ordre til Behandling af de Syge, hvorpå de høie Gjæster reiste ombord.

Martin Pedersen, sammen med kona Signe. Foto utlånt av sønnesønnen Wilfred Pedersen. (Klikk for større bilde).

 

 

Gjester ved hotellet. Bildet ble trolig tatt sommeren før overvintringen, og er hentet fra arkivet til den amerikanske kongressen. (Klikk for større bilde).

 

Den. 22 Juni: Prinsessen har også idag været på Land hos de Syge.

Den 24 Juni: De Syge er lidt bedre.

Den 25. Juni: Prinsessen er daglig på Land en og to Gange om Dagen og ser til de Syge, og har hun en Dag reist tid på Jagt så tidligt, at hun ikke har nået til at komme på Land forinden, har hun sendt sin Kammertjener op og selv kommet så snart som hun er kommen tilbage fra Jagten. Vi har nå godt Håb om de Syge. Lars er såpas, at han kan gå over Gulvet ved Hjælp af Stok. Han har fået lidt Appetit og Tændeme er begyndt at fæstne. Ligeledes er Smerten i Martins Hånd nu mindre, så han får sove.

Den italienske kronprinsen ble kong Viktor Emmanuel den tredje av Italia, 29. juli året etter. Han regjerte fram til 1946. Prinsessen var Jelena Petrović-Njegoš av Montenegro. Ref.: Wikipedia. (Klikk for større bilde).

 

 

 

Den 26. Juni: Temperatur 9 Grader C. Isen er seilet ud af Havnen.

Den 30. Juni: I dag indkom en Svenske. Han foretog Opmåling, plantede det svenske Flag og reiste igjen.

De Svenske fortalte, at «Vesteraalske» ikke vilde komme hid op før 21. Juli, hvilket vi meget beklager. Provianten holder på at slippe op, og for de Syge blir der farligt at leve af så ensformig Kost. Den svenske ekspeditions Læge var på Land og så på de Syge. Han gav Ordre til Behandlingen og sendte på Land lidt Poteter og en Flaske Citonsaft. Jeg var om bord hos Kapteinen og kjøbte lidt Grøntsager - jeg beklagede mig over, at vi intet Smør havde, men da jeg, ingen Penge havde at kjøbe for, fik jeg heller intet Smør. Vi var så heldige at fange nogle Lakse, disse fik de svenske herrer Lyst på, sendte Bud på land med lidt Brød og Smør og spurgte, om vi vilde gjøre Bytte med Laksen.

Den 1. Juli: Lars er nu meget bedre. Men Martin derimod står det ikke så godt til.

Den 8. Juli: Har nu Tåge og Regn omhverandre. Temperaturen holder sig for det meste på 10 - 11 grader C. En jagt fra Hammerfest er indkommen. Den har taget Skade i Isen og er lagt op til Reparation. 3 Mand fra Hagerup Bellsound er også komne over med Post til os, som Hvidfiskfanger Svendsen, Tromsø, har havt med.

Den 11. Juli: I dag kom «Augusta Victoria».

Turisthotellet med den tyske damperen "Augusta Viktoria" i bakgrunnen. Foto utlånt fra Vågemot miniforlag.

 

 

Den 13. Juli: «Augusta Victoria» afgik kl. 6 imorges. Martin fulgte med til Tromsø.

Den 14. Juli: 2 Skøiter fra Tromsø kom ind for at få Post.

Den 19. Juli: Reiste den 16. ind til Nordfjord for at jagte. Kom tilbage i dag uden Fangst.

 

Tilbake til Andøy

        Tilbake til overvintring